40 Uddannede Stylister

Vores stylister er uddannede frisører, makeup- eller hår stylister med passion og erfaring i brudestylings.

Vi er i hele Danmark

Vores stylister kører i hele Danmark og kommer hjem til dig - til testopsætning og styling bryllupsmorgen.

Ingen ekstra gebyrer

Din brudestyling indeholder testopsætning og en smuk styling bryllupsmorgen. Ingen ekstra gebyrer for kørsel.

august 3, 2018

Børkop Vandmølle

Børkop Vandmølle

Smukt vinterbryllup på Børkop vandmølle

Følg Jeres drøm om et vinterbryllup og skab de smukkeste rammer om Jeres store dag. Har I altid elsket vinteren og den smukke sne? At se de sneklædte marker, frostklare og krystalliserede blade og grene.

Vinter er den mest vidunderlige og romantiske tid på året. Vi inviterer Jer i til at opleve vores bud på et vinterbryllup, og vi håber, I finder spændende inspiration og elementer fra årstidens særlige kendetegn til lige netop Jeres bryllup. Vinter er årstiden, der inspirerer til romantik og varme stunder. Vi bruger ekstra tid sammen og rykker tættere på hinanden. Der er noget ganske smukt og vidunderligt over et vinterbryllup.

I den mest idylliske natur mellem Vejle og Fredericia ligger den gamle Børkop Vandmølle. Vælger man et romantisk bryllup på Børkop Vandmølle, skal Jeres bryllupsbilleder tages on location, for smukkere omgivelser findes næppe. Børkop Vandmølles historiske rammer kan mærkes, når man bevæger sig rundt i lokalerne.

De gamle kalkede vægge, loftsbjælkerne, bindingsværket, og bækken, der risler, minder om en
tid, da møllen var levebrød for befolkningen på egnen. Ønsker I et bryllup i historiske omgivelser, hvor gastronomien er i særklasse, er dette stedet. De enestående omgivelser krydres med en høj service hos personalet.

Et vinterbryllup kan byde på noget ganske enestående. Årstiden inspirerer til mange levende lys og en knitrende ild i den store kamin.

Hvilke fordele er der ved et smukt vinterbryllup?

Den danske vinter har rigtig meget at byde på, og skeler man til professionelle dekoratører, der arbejder med brudebuketter og blomsteropsatser, skabes nogle af de smukkeste kreationer på denne årstid. Arrangerer I et bryllup ud fra et bestemt farvetema, kan farverne hvid, grøn og brun være smukke. Kombinationen Rosa, hvid og guld er også en mulighed. Grundfarven hvid vil gøre sig godt i et vinterbryllup, da den fortæller en historie om frosten, snefnug og de klare krystalliserede nuancer. I kan sagtens krydre dekorationer og temaer ved at tilføre elementer, der repræsenterer sne, kulde og is. I kan bestille en isskulptur, dekorere med hvide lanterner og lys, – gerne masser af levende lys. Vælger I at gå all-in til jeres vinterbryllup, kan I bestille en snekanon. På den måde kan I lave et snelandskab som et rigtigt Ice winter wedding.

Mange forbinder et vinterbryllup med snedækkede landskaber, og enhver brud, der giver sit ´ja´ i
vintermånederne vil elske at sneen falder. Vinter er magisk og med tanken om at køre i hestekaret er hele sceneriet for et romantisk og stemningsfuldt vinterbryllup tilstede.

 

I Danmark er der højsæson for bryllupper i perioden maj – september, og derfor vil I have mulighed for at vælge Jeres yndlingssted med plads og ro til Jer selv og Jeres gæster. Måske I endda er heldige at få en endnu bedre løsning på denne årstid, fordi det ikke er højsæson.

Hvorfor vælge et vinterbryllup?

Vinterbrylluppet er ganske uforskyldt stærkt undervurderet, hvis I spørger os. Det siger næsten sig selv, at der i planlægningsfasen er overvejelser, man har til et vinterbryllup, der er forskellige fra en anden årstid, men fordelene er klare at få øje på.

På Børkop Vandmølle har vi forsøgt at give Jer en inspirationskilde til Jeres vinterbryllup, og hvordan et vinterbryllup kan se ud. Med øje for det koldere og måske mere dramatiske vejr, fungerer denne location med både inden og udendørs bryllupsbilleder, der foreviger Jeres store dag. Her er mange romantiske kroge, fx laden, møllen, de rå mure og naturen, der omgiver den gamle mølle. Ikke mindst vandløbet, der er frosset til i hundredvis af istapper, giver stemning og et flot spil. Vintermørket giver mulighed for at pynte op med lys, – og hvad er mere hyggeligt og stemningsfuldt end fakler og levende lys? Lad Jer inspirere af stearinlys, fakler og lyskæder. Forestil dig at danse brudevalsen ved midnat omgivet af lyset fra brændende fakler. Kan du allerede mærke varmen i kinderne?

 

Styling af brudemakeup og håropsætning til et vinterbryllup måske er du super dygtig indenfor hudplejens og makeuppens univers, og ved, hvilke produkter, du skal bruge? Måske holder du dig mere simpelt i dine makeup- og hudplejerutiner? Uanset dine erfaringer og skills anbefaler vi dig at få professionel styling til din bryllupsdag. En erfaren og dygtig stylist ved, hvad der kræves af en brudemakeup, der skal holde hele dagen, fremhæve dine træk og samtidig lade din hud ånde og være frisk ud på de sene nattetimer.

 

Huden og makeuppen arbejder anderledes, om det er vinter eller sommer og varme eller kulde. Det tager en professionel stylist højde for i brudemakeuppen. At få en stylist til at lægge brudemakeuppen og style hårstylingen er også en følelse af luksus og velbehag. Det skal være lækkert at være brud, og det er ganske særligt at blive gift, så hvilken dag er bedre at blive forkælet på end på bryllupsdagen? En professionel makeup og hår stylist har øje for hvilke nuancer, der passer til din hud- og hårfarve og vælger en farveskala, der passer til dig. En af makeup artistens gode råd er, at du i din brudemakeup vælger en makeup, der minder om den, du bærer til hverdag. På den måde ligner du dig selv, blot meget mere glamourøs. Måske har du gjort dig egne erfaringer om, hvilken type makeup, du ønsker. Gå gerne i dialog med din makeup artist om dette. Det kan også være en virkelig smuk makeup, du har set i et magasin eller på de sociale medier, som du ønsker at afprøve. Resultatet kan vise sig at være lige det, der er det rigtige til dig, og den modsatte effekt kan også være tilstede; – at det ikke rigtigt er dig. Det er vigtigt at teste det af sammen med stylisten, så dit look bliver det rigtige. Stylisten vil altid krydre din styling med sine gode råd til lige netop dig.

Model: Rikke Aline
Brudekjoler: Say-Oui
Styling: Brudestyling.dk

Brudestyling.dk er professionelle stylister. Vi har allesammen stor erfaring med styling af hår og makeup til den store dag.

Share: / / /


Copyright © 2019 Brudestyling.dk